Hækleopskrift // ERIN Top
Hækleopskrift // ERIN Top
Tilgængelighed for afhentning kunne ikke indlæses
ERIN Toppen er super nem og hurtig at lave.
Illustrationer og omhyggelig instruktion gennem hele opskriften, vil guide dig til at nå i mål med din unikke ERIN top.
Den hækles som to ens for- og bagstykker, der efterfølgende hækles sammen over to skulder-stropper, og slutteligt med kant og binde-bånd.
Er du ikke til udgaven med binde-bånd, indeholder opskriften også en variation med en fast lukning i hver side.
Toppen kan både bruges om sommeren, og som en vest til at have over en langærmet trøje i de koldere måneder.
God fornøjelse!
Materialer:
Hæklenål: str. 5.5 mm
Materialer: i udgaven på billedet har jeg hæklet med 1 tråd 4/4 bomuldsgarn (Paris fra DROPS) rester og 2 tråde 8/4 bomuldsgarn rester. Du kan bruge alle de garnrester, du har liggende, så længe anbefalede pindestørrelse er 4.5 - 5.5 mm.
Garnforbrug (str.):
(S): 8 ngl. 4/4 bomuldsgarn (400 g sv.t. 600 m)
(M): 9 ngl. 4/4 bomuldsgarn (450 g sv.t. 675 m)
(L): 10 ngl. 4/4 bomuldsgarn (500 g sv.t. 750 m)
(XL): 11 ngl. 4/4 bomuldsgarn (550 g sv.t. 825 m)
OBS: hvis du vil have ensfarvet kant og bindebånd, skal du bruge ca. 1 ngl. (50 g) 4/4 bomuld (ensfarvet) til dette.











